| Hvad |
I stedet for den traditionelle pinsetur, vil vi i år invitere til fællestur til Årøsund i weekenden efter Pinse.
Flere har peget på, at de gerne vil sejle længere, når der er en ekstra dag til rådighed. Andre mener, at familiearrangementer kommer i vejen for pinseturen, så derfor prøver vi at rykke turen en uge.
Turen er ganske uformel – vi mødes i løbet af lørdagen – hver båd medbringer, hvad de skal bruge. Er det grillvejr kaprer vi en grill eller to, og så griller vi og spiser sammen. Årøsund Havn råder jo over et dejligt hus – og i tilfælde af dårligt vejr, kan vi sidde inde.
Skulle det vise sig, at vejret vil blive for blæsende til en længere sejltur, vil arrangementet i stedet flyttes til vores bro på Fænø. Afgørelsen om, hvorvidt det er forsvarligt at sejle til Årøsund, vil blive truffet torsdag aften.
Hvis vi skal lave en SMS-kæde, hvor vi kan kontakte hinanden, vil det være rart med en uforpligtende tilkendegivelse af, om man har tænkt sig at deltage sammen med en oplysning, om telefonnummer til jgo@bane.dk(eller tlf. 26233910)
Mød op og hyg jer sammen med os.
Med sejlerhilsen, Aktivitetsudvalget.
|