Warning: file(Upload/Klubhuse/Menu-Klubhuse.txt) [function.file]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fredericia-sejlklub.dk/test.fredericia-sejlklub.dk/modul/menu_indlaes.php on line 11
| |
David og Goliat |
| Skrevet: |
12.09.2008 - 10:11 |
|
| Skrevet af: |
peter lund lorenzen |
| Antal læst: |
653 |
| Antal svar: |
2 |
| Seneste svar: |
17.12.2008 - 23:24 |
| Tekst: |
Jeg er et af de glade FS-medlemmer, som hver uge glæder sig over at se, at mange børn, unge og også lidt ældre sejlere bruger vandet som legeplads mange dage om ugen - og jeg leger også selv med om tirsdagen på 15. år, når vi har vores ugentlige klubkapsejlads.
På grund af en meget stor indsats fra ledernes og forældrenes side, er ungdomsafdelingen i de seneste år vokset betragteligt - og der er kommet en eliteafdeling til, så FS rigtigt er kommet på landkortet med mange børn og unge i forskellige jolletyper. Og det er dejligt - og noget vi kan glæde os over og være stolte af.
Men vi har et problem om tirsdagen! Og problemet er, at der er for mange både blandet sammen på for lidt plads. For os i 'de store både' er problemet ikke, hvem der kommer bedst ud af et møde med en mindre båd - det ved vi godt! Men jeg forstår godt det 8-10-årige barn i Optimisten, som måske synes, at det er lidt udtrygt, når en 37-46-fods båd kommer krydsende direkte imod sig, når man i forvejen synes, at det blæser lidt rigeligt og måske er bange for at kæntre. Og jeg forstår også godt, at forældrene - hvis de vidste det - ville være lidt utrygge ved at lægge børn til - det ville jeg i hvert fald selv være!
Og så er det jo, at problemet opstår: jeg kan ikke forstå, at træner-teamet ikke kan finde ud af at lægge jolle-baner et andet sted, end der, hvor de store både -én gang om ugen - gerne vil bruge pladsen. Jeg ved, at man som en ekstra service overfor ungdomssejlerne fra dommerbådens side oplyser om den bane, som de store både forventes at sejle, netop for at sikre, at utrygge og potentielt farlige situationer ikke opstår - så for trænerner drejer det sig jo bare om at lægge jollebaner et andet sted.
Jeg vil gerne opfordre til, at trænerne fremover i højere grad tænker på børnenes sikkerhed i forbindelse med tirsdagssejladserne og tænker på, at en 29'er, Zoom, eller Optimistjolle, som kæntrer lige foran en 'stor båd' kan være vanskelig at se og undvige - og gerne før nogen kommer til skade.
Jeg er helt bekendt med, at dette er en diskussion, som har været bragt frem tidligere, men jeg vil gerne her gentage, hvad jeg også har nævnt tidligere: der skal også være plads til 'de gamle sejlere', som trods alt må betagtes som stammen i klubben i og med at de trods alt også er betalende medlemmer.
Det skal helst være David OG Goliat - og ikke David MOD Goliat - og sådan tror jeg, at mange små sejlere føler det om tirsdagen lige nu. |
| |
|
| Svar: |
16.09.2008 - 12:02 |
|
| Skrevet af: |
Ditte Juul Kristensen |
| Tekst: |
Jeg er en af de glade og stolte trænere fra Fredericia Sejlklub der ligesom dig Peter, virkelig glæder mig over at ungdomsafdelingen formår at favne så mange unge mennesker og at de unge mennesker syntes, vi har tilbud som er et af de bedste i området.
Det har været af kæmpe stor betydning, at vi nu i ungdomsafdelingen kan træne sammen 2 gange om ugen nemlig tirsdag og torsdag. Sejlerne kender efterhånden hinanden rigtig godt og bliver på den måde hængende i klubben og sejlsporten, fordi de ikke på samme måde vokser ud af et hold og væk fra deres kammerater. Forhåbentlig ser vi snart flere af disse unge sejlere komme videre over i kølbåden og sejle tirsdags sejlads.
På trænersiden garantere jeg dig for, at vi gør alt hvad vi kan for at sikkerheden er i top også i forhold til tirsdags sejlerne.
Jeg er enig i, at vi ikke på nogen måde skal gå på kompromis med sikkerheden.
Når det så er sagt handler det også om at give og tage i forhold til hinanden, som du skriver David OG Goliat.
Vi trænere gør, hvad vi kan for at få tingene til at glide. Derfor ligger vi blandt andet et stort orange mærke ud og tager det vel og mærke med ind igen, så de store både ikke kommer i kontakt med vores yngre sejlere som af sikkerhedsmæssige årsager skal ligge tæt på land.
I visse vindforhold er det rigtig svært at ligge 6 baner. De sidste to tirsdage har der været vind fra syd - syd/øst. De store både har disse to tirsdage sejlet langs land for at komme i strømlæ ned til deres mærke.
Jollerne sejler generelt ikke særlig stærkt og har derfor svært ved at ligge ude midt i sejlrenden, midt i alt strømmen. Det er ligeledes svært for trænerne at ligge mærker på 40-50meters dybde, som kan ligge fast og hives op igen. Men også ude i sejlrenden vil de givet vis møde kølbåde.
Derfor vil jeg meget gerne høre, hvor du syntes vi trænere skal ligge vores 6 baner/træningsområder hen, for at det er gavnligt for alle på vandet og tager højde for både tirsdags sejlerne og ungdomsafdelingen???
Dommerbåden har de sidste to tirsdage ligget på højre side, ind mod havnen, og derved givet os endnu mindre plads at sejle på. Men jeg høre meget gerne forslag hvorpå vi kan løse denne FÆLLES udfordring.
De bedste hilsner
Ditte Juul
Cheftræner FS |
| |
|
| Svar: |
17.12.2008 - 23:24 |
|
| Skrevet af: |
Tom Honorè |
| Tekst: |
Hej
Jeg forstår godt Ditte. Har også prøvet at sætte bøjer til optimisttræning. Så en af mine grunde til ikke at flytte havnen.
Var netop muligheden for at have jolle sejlads, i det lave område.
Men jeg har svært ved at forstå at tirsdagssejladsen ikke skal holdes og er værd at samle på for klubben.
Derfor syntes jeg godt banerne kan arrangeres eksempelvis med et ben hen foran Østerstrand.
Ellers syntes jeg der er lidt skræmmende at ungdomsafdelingen smider os væk. Enten denne afstæmning eller 17 mere så er vi vel banket på plads.
Vi var ellers låvet at overvejelsen skulle være det andet forår og slutte ved sommerferien! |
| |
|
|
Fredericia Sejlklub - Jesper Banks Vej 18, 7000 Fredericia
Se kort CVR-nr: 73070015 Postadresse: Ekkodalen 29, 7000 Fredericia
|