Sřg Sitemap - Oversigt over siderne Printvenlig side

Warning: file(Upload/Klubhuse/Menu-Klubhuse.txt) [function.file]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fredericia-sejlklub.dk/test.fredericia-sejlklub.dk/modul/menu_indlaes.php on line 11
  En sejlklubs tvungne nedtur
Skrevet: 23.07.2013 - 14:55  
Skrevet af: Per Momme
Antal lćst: 486
Antal svar: 0
Seneste svar: 23.07.2013 - 14:55
Tekst: En sejlklubs tvungne nedtur.

Dette læserbrev har jeg følt som nødvendig efter at have læst Fredericia Dagblad onsdag d. 17. juli hvor viceborgmester Mads Lund udtaler sig.

Igennem de sidste 17 har jeg været medlem af Fredericia Sejlklub og var en overgang formand for kapsejladsudvalget. I 17 år har jeg samtidig via mit kontingent været med til at konsolidere klubben.

I dagbladet udtaler Mads Lund sig pĂĄ en mĂĄde, jeg simpelthen ikke forstĂĄr.

Da Mads Lund var viceborgmester i første omgang, indkaldte han sejlklubberne til møde. Her gjorde han det klart, at nu skulle havnen renoveres og udbygges. Ikke nok med at han ville have havnen udbygget, han dikterede også omfanget. Klubberne indvendte, at de ikke havde råd til at bygge en så stor havn. Mads Lunds arrogante svar var ” I hører ikke efter. Den skal udvides og i dette omfang jeg beskriver. Fredericia lystbådehavn skal fremover kunne fungere som lukrativt område for byens beboere og samtidig virke som et trækplaster for nye firmaer der overvejer at bosætte sig i Fredericia.” Og I betaler.

Bestyrelserne for de 2 sejlklubber oplyste sejlerne om diktatet, og anbefalede et ja til diktatet, idet de mente lystbĂĄdehavnen ellers ville overgĂĄ til ADP. Fredericia Kommune ejer 91% af ADP og kan derfor kunne udstede dette diktat.
Sejlerne turde desværre ikke andet end sige ja, selvom de godt kunne se, at det måske ville ende galt.
Klubberne havde ellers på dette tidspunkt fremsendt et oplæg til kommunen som de havde råd til. Men dette blev afvist som værende ikke ambitiøst nok. Den plan på de 60 mio Mads Lund refererer til, er også en fordrejning af sandheden. Det var et økonomisk overslag på et andet diktat, som klubberne absolut ikke anbefalede.

I avisen ærgrer Mads Lund sig over de økonomiske problemer sejlklubberne nu har, men understreger at kommunen absolut ikke skal støtte noget. Han oplyser også at det jo var et flertal af sejlere der stemte for en udvidelse. Det ville klæde ham godt at minde om grundlaget for beslutningen. Nemlig hans eget diktat.
Det er ene og alene byrådet med Mads Lund forrest der har ansvaret for at sejlklubberne nu må kaste håndklædet i ringen, og samtidig konstatere at formuen er væk.
Hvis det havde stået til Mads Lund var havnen blevet endnu større. Han blev heldigvis p.g.a. andre samarbejdsproblemer, afsat som viceborgmester en overgang, og i den periode lykkedes det at begrænse skaderne, altså at gøre havne en smule mindre.

Med til historien hører, at sejlklubberne altid selv har betalt for opbygning og vedligehold af deres havn, uden nogen form for kommunal økonomisk støtte. Det kan man vist ikke sige om mange andre sports og fritidsforeninger i Fredericia. Mig bekendt har der været givet meget store beløb til bl.a etablering af golfklubben og det nye stadion, ligesom der gives store summer ud til vedligeholdelse af idrætsanlæg m.m. Det er der heller ikke noget forkert i. Men det er stadig sejlklubben der hiver de største medaljer hjem til Fredericia. Der er hentet både guld, sølv og bronce flere gange ved deltagelse i både OL, VM, EM og DM. Dejligt at se at ”byrødderne” her ikke holder sig tilbage med både ros og billedopstillinger. Når vi selv har været i stand til at afholde alle udgifter, er det en blanding af at sætte tæring efter næring, samt at vi har haft en del gæste sejlere. De fravælger nu lystbådehavnen da kommunen har lavet en lille turisthavn i Gl. Havn ved bymidten. God ide, men indtægterne herfra tilfalder kommunen. Altså har man nu også taget indtægtsgrundlag fra sejlklubberne.
Klubberne har ihærdigt forsøgt at tiltrække nye sejlere bl.a. ved messer helt ned i Tyskland. Men desværre uden held.

Gad vide hvis Mads Lund f.eks. sagde til Erritsø boldklub; Byg et klubhus på 10.000 m2 i 3 plan og betal selv. Mon ikke lille Peter så skulle til at spille ludo i stedet for bold. Det ville sikkert betyde en meget hurtig fallit for klubben.


I sejlklubberne står en flok sejlere, der altid selv har betalt for deres sport og fritidsaktivitet med en ødelagt økonomi, nogle toiletforhold som ikke findes værre på en 1 stjernet campingplads. 1 grillplads til 400 både,
Ingen faciliteter for børn, borde og bænke til meget få personer i den ene ende af havnen.
Derudover er der intet klubhus længere. Alt skulle i hast brækkes ned da kommunen skulle bruge jorden til opfyld et andet sted i havnen. Faktisk havde vi så få dage til at flytte vores stativer, at der ikke kunne nå at blive arrangeret noget fælles flytning.

For god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg selv stemte nej til kommunens diktat og ikke på nogen måde bakkede bestyrelserne op i deres beslutning i at følge kommunens diktat. Jeg mente og mener stadig, at når man bliver dikteret noget imod sund fornuft, skal man sige fra. Jeg har også denne gang stemt for at ADP overtager. Det kan jo være, at de så kan finde en billigere finansiering end de 5% + gebyrer vi skal betale i dag.

Samtidig vil jeg dog gerne rose de 2 sejlklubbers bestyrelser og havnefogeden, for det kæmpe arbejde de i deres fritid helt loyalt har lagt i at få denne havn bygget. Synd for dem og os andre, at det er endt som nu.
Alt hvad jeg i dette læserbrev har opridset af facts, er fra de oplysninger bestyrelserne er kommet med til os sejlere. Hvis noget er forkert opfattet, håber jeg bestyrelserne vil kommentere dette.

Mads Lund er som alle andre i byrådet blevet inviteret til et møde med sejlklubberne. Han oplyser dog i artiklen i Fredericia Dagblad, at han ikke ved om han ønsker at deltage. Utroligt……hvilken arrogance. Han har skabt et problem og ved ikke om han gider deltage. Hvad siger man om en sådan politiker ??? Hvad er det der gør, at han har været så forhippet på at ødelægge det for Fredericia Lystbådehavn.?

Den nuværende høje pladsleje, samt den varslede store stigning gør, at vi desværre nu nok sælger vores 35 år gamle båd, og fremover finder en anden måde at campere på.


Venlig hilsen
Per Momme
Kingovænget 9 Fredericia
 

Forfatter:
Email:
Tekst:
Kontrol:   Indtast koden
Koden er gyldig i 1440 sekunder endnu.
 
 

        Fredericia Sejlklub - Jesper Banks Vej 18, 7000 Fredericia  Se kort   CVR-nr: 73070015   Postadresse: Ekkodalen 29, 7000 Fredericia