Søg Sitemap - Oversigt over siderne Printvenlig side

Warning: file(Upload/Klubhuse/Menu-Klubhuse.txt) [function.file]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fredericia-sejlklub.dk/test.fredericia-sejlklub.dk/modul/menu_indlaes.php on line 11
Restaurent Oven Vande - Starten Ændret 01.03.2005

Artikel fra FS-Nyt nr. 3, 2001.

Køkkenchef Henrik Lyager har overtaget sejlklubbens restaurant.

Det er ikke kun udad til, at sejlklubbens restaurant har skiftet afgørende udseende. I den nye restaurant "Oven Vande" er det også driften, der ændres markant, efter at kok Henrik Lyager og til en vis grad Hotel Kronprinds Frederik har overtaget driften.
Nye tæpper, cremegule vægge og moderne foldegardiner skal sammen med et helt nyr interiør og køkkenfaciliteter geare restauranten til at blive en af byens gode spisesteder.
- Den skal drives på helt kommercielle vilkår. Det skal ikke længere være et klubhus, men et spisested, hvor både klubbens medlemmer og byens borgere og turister forhåbentligt vil nyde at komme, siger Henrik Lyager.

Bør kunne gå
Han har i 15 år boet i Fredericia og arbejdet som kok på Kronprinds Frederik. Han har i næsten lige så lang tid undret sig over, at lystbådehavnens restaurant ikke var et af byens mest attraktive spisesteder.
- Beliggenheden er jo unik, så det bør kunne gøres. Men problemet har måske været, at man både har skullet være et sted for klubbens medlemmer og samtidig en professionel restaurant. Det kan man ikke få en ordentlig forretning ud af, mener Henrik Lyager.
Han er klar over, at der måske er medlemmer, som vil føle, at deres restaurant bliver taget fra dem, men sådan skal det bestemt ikke opfattes.
- Selvfølgelig vil vi meget gerne have klubbens medlemmer som gæster, men helt ærligt, så har det ikke været medlemmerne, der har fyldt selskabslokalerne de seneste år. Det håber vi selvfølgelig ændrer sig, siger han.

Festkunder efterlyses
I forbindelse med overtagelsen har han studeret den bestillingsbog, som er udfærdiget af den tidligere forpagter.
- Men den er temmelig mangelfuld, så vi vil meget gerne høre fra medlemmer, der har resereveret lokaler i de kommende måneder eller næste år, siger Henrik.

Han glæder sig ti at byde indenfor i de nyrenoverede lokaler. Der er ofret mange penge og han er selv tilfreds med resultatet både ude og inde.
Udgifterne til ombygningen er delt mellem Henrik Lyager og klubben. Han er klar over, at det måske er et spørgsmål om tid, før restauranten eventuelt skal holde flyttedag.
- Men vi får lejlighed til at prøve af, om det kan bære, siger Henrik Lyager, der ser havnerestauranten som et godt sted at sende hotellets gæster hen, når de er blevet trætte af Kronprindsens pejsestue.
- De fleste vil gerne ud at spise et andet sted under deres ophold, og mange vil gerne ned til en havn. Derfor vil det være oplagt at sende dem ned til os selv, smiler han.
Desuden kan mødelokalet i hverdagen også benyttes af hotellets gæster til konferencer og møder.
- I dagtimerne står lokalet alligevel tomt, og så kan vi udnytte det.

Skippercafé og tirsdagsmad
Nogle af klubbens traditioner er Henrik Lyager klar til at overtage. Servering til kapsejlerne efter tirsdagens sejladser bliver et fast tilbud, ligesom afriggergilde og andre af klubbens faste aktiviteter naturligvis får til huse i restauranten.
Og vil man bare ind at nyde en pilsner i "Oven Vande", så kan det også stadig lade sig gøre ved at slå et smut indenfor i den nye skippercafé.
- Selvfølgelig skal der også være plads til det, men vi har lavet en adskillelse, så vi kan reservere bordene i restauranten til dem, der ønsker at spise, siger Henrik.
Han glæder sig til mødet med sejlerfolket, som han har giftet sig ind i. Han er gift med Lotte, som har mange års sejlererfaring bag sig.
- Det har jeg desværre ikke, men jeg synes, at sejlerne er et hyggeligt folkefærd, som jeg ser frem til at samarbejde med, siger han.


        Fredericia Sejlklub - Jesper Banks Vej 18, 7000 Fredericia  Se kort   CVR-nr: 73070015   Postadresse: Ekkodalen 29, 7000 Fredericia