|
Målsætning:
SejlerskolenFS's mål er at højne sikkerheden til søs samt dele den fælles interesse for oplevelser på vandet og i klubben.
SejlerskolenFS tilbyder voksne at blive undervist i, hvorledes man håndterer en sejlbåd og færdes sikkert på vandet.
Instruktør-arbejdet udføres af frivillige instruktører fra klubben, som bruger deres fritid på at hjælpe andre voksne med at få en god og sikker tilgang til sejlerlivet.
Bådene stilles til rådighed af sejlklubben og træningen foregår på en ugentlig sejlaften samt mindre weekend ture.
I sejlsæsonen sejles der hele ugen igennem med elevhold. Elevholdene sejler på en fast ugedag med en instruktør og en instruktør under uddannelse.
Som elev på SejlerskolenFS skal man være medlem af Fredericia Sejlklub, idet SejlerskolenFS finansieres gennem indtægterne fra elevsejladser samt tilskud fra Fredericia Sejlklub.
SejlerskolenFS tilbyder:
-
Praktisk sejlads til Søfartsstyrelsens Duelighedsprøve over 2 år.
-
Weekend ture med skolen og klubben.
-
Aften-/natsejlads.
-
Klargøring, rigning, søsætning af en sejlbåd.
-
Klubbens øvrige aktiviteter.
Spørgsmål rettes til Sejlerskolen på mail:barslund@post11.tele.dk |