Warning: file(Upload/Klubhuse/Menu-Klubhuse.txt) [function.file]: failed to open stream: No such file or directory in /var/www/fredericia-sejlklub.dk/test.fredericia-sejlklub.dk/modul/menu_indlaes.php on line 11
| Forældrepolitik |
Ændret 14.12.2010 |
Fredericia Sejlklubs ungdomsafdeling har til huse på et areal, som Foreningen Fredericia Lystbådehavn stiller til rådighed. Alt hvad ungdomsafdelingen har på arealet af materiel (huse, stativer, trailere, jollevogne, joller osv.) tilhører alene ungdomsafdelingen, og det er således ungdomsafdelingen der har den fulde vedligeholdelsespligt for materiellet og arealet.
Vi ønsker at holde udgifterne nede på et fornuftigt niveau, og vi ønsker at sponsortilskud og medlemskontingenter primært anvendes til at sikre den bedst mulige træning på vandet.
Derfor er der behov for at alle forældre i ungdomsafdelingen giver et nap med.
Som forældre må man således påregne at deltage aktivt i dette arbejde.
Der gøres en aktiv indsats for at få nye forældre til at føle sig velkomne i fællesskabet.
Dette gælder både fællesskabet ved træningen i klubben og når vi tager til stævner enten i Danmark eller i udlandet.
Alle forældre bør deltage i afviklingen af træningsaftnerne, idet en jolle er for stor til at sejlerne selv kan håndtere den. Deltagelse i stævner kræver også deltagelse af en forældre.
Der udfærdiges en sæsonplan, hvor forældrene fordeles med et antal havnevagter.
Arbejdsopgaverne for havnevagten er dels sikkerhedsmæssigt at være på havnen hvis der skulle indtræffe en ulykke, samt sikre at der er pænt, ryddeligt og aflåset når træningen er slut.
Alle forældre der ønsker det, får tilbudt speedbådskørekort.
Forældrene søges endvidere fordelt i de enkelte opgaver, hvor de assisterer med vedligeholdelse, aktiviteter, m.v. Opgaverne er beskrevet, og beskrivelsen kan findes på hjemmesiden under ”Organisering”.
Der gives information til forældrene ved møde i starten af sæsonen og ved dennes afslutning samt løbende information. Langt det meste information kommer på mail, så det er vigtigt at både forældres og sejlerens mailadresse er med på maillisterne. Via login på hjemmesiden skal forældrene eller sejleren selv sørge for dette. |
|
Fredericia Sejlklub - Jesper Banks Vej 18, 7000 Fredericia
Se kort CVR-nr: 73070015 Postadresse: Ekkodalen 29, 7000 Fredericia
|